Ved sen ankomst - og når receptionen er lukket og - er det rigtig god service, at der er en seddel på døren med to telefonnumre, hvor der kan ringes efter hjælp. Tak for det!
Det ville også være god service, at denne seddel havde information om, at hotelværelser med numrene 200 IKKE er i krobygningen, men i teaterbygningen ved siden af. Vi brugte et kvarter rundt i hele krobygningen - op ad trapper, ned ad trapper for at finde værelse 214.
I teaterbygningen bør det være bedre skiltet, hvor man skal hen for at finde værelse 214. Det er ikke logisk med en pil lige frem, at man i virkeligheden skal til højre og zig-zagge flere gange for endelig at komme frem til de sidste værelser, hvor 214 er.
I øvrigt ville det være hensigtsmæssigt med et skilt på væggen udvendig på teaterbygningen over indgangsdøren til hotelværelserne med værelserne i 200-serien.
En plantegning med alle værelser kunne placeres på væggen indenfor døren i teaterbygningen, så man kunne orientere sig i hvilken retning - op, ned eller hen - for at finde sit værelse.
I øvrigt en rigtig lækker morgenmadsbuffet.
Tak for et godt ophold.